Forkromet blandingsbatteri til trykløs montering (rør op). Det trykløse etgrebs køkkenarmatur anvendes til trykløs montering af 5 liters elvandvarmer og model 15, 30 og 35 elvandvarmere samt gennemstrømningselvandvarmere, som forsyner ét tapsted. Der må ikke installeres sikkerhedsventil, da udvidelsesvandet fra beholderen ledes gennem udløbstuden. Blandingsbatteriet monteres over vandvarmeren, og der må ikke anvendes luftblander på armaturet. I stedet anvendes den medfølgende strålesamler. HUSK at blandingsbatterier, som er monteret trykløst, skal dryppe. På den måde bliver trykket lukket ud, og du er dermed sikret, at der ikke opstår overtryk og eventuelle skader på beholder og blandingsbatteri.
|